 |
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
 |
|
|
reforkalkning (kaldes ogs hjertekarsygdom, atherosklerose og arteriosklerose) er den hyppigste rsag til ddsfald i Danmark. Forkalkningen er en fortykkelse af pulsrernes arterievgge - oftest i og omkring hjertet, og i hjernen. Fortykkelsen bestr af kalkaflejringer, fedt og kolesterol, der er indlejret i bindevv og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen fortstter, vil der efterhnden vre s smal en passage for blodet, at der kan rives hul p karvggen. Og s kan der dannes en blodprop.
Hjertekarsygdomme er multifaktorielle sygdomme - dvs. at en lang rkke faktorer har indflydelse p udvikling af sygdommen. Disse faktorer kan opdeles i arvelige faktorer og miljfaktorer. Blandt de arvelige faktorer er karvgsforhold og tendens til blodsammenklumpning, mens miljfaktorerne er stress, tobaksrygning, motion, ernring, blodtryk og fedme.
Frugt og sund fedtsyresammenstning forebygger reforkalkning
En kost med 600 g frugt og grnt om dagen og en sund fedtsyresammenstning menes at reducere risikoen for at blive ramt af hjertekarsygdomme. Med en sund fedtsyresammenstning menes hjst 10% af kalorierne fra mttet fedt, mens 5-10% af kalorierne br komme fra flerumttet fedt og 10-15% af kalorierne br komme fra enkeltumttet fedt.
Forskerne mener, at antioxidanterne i frugt og grnt kan forhindre udviklingen af hjertekarsygdom. Det skyldes bl.a., at antioxidanter modvirker skadelige forandringer af LDL-partikler.
Iskmisk hjertesygdom
Hjertekarsygdomme er en samlet betegnelse for forskellige reforkalkningssygdomme, hvoraf iskmisk hjertesygdom str som den hyppigste enkeltrsag til ddsfald i Danmark. Iskmisk hjertesygdom skyldes, at forkalkning af hjertets kranspulsrer begrnser blodtilfrslen til hjertet.
Kolesterol
Blodkolesterolet er en strk biologisk indikator p risikoen for at f hjertekarsygdomme. Hvis blodkolesterolet er hjt, er der strre risiko for, at de farlige fedtpartikler kan ophobe sig i karvggen. Blodkolesterolmngden er afhngig af bde miljfaktorer (kosten) og arvelige faktorer.
Det er dog en udbredt og forkert myte, at kolesterol i maden har afgrende betydning for blodets indhold af kolesterol og dermed for risikoen for blodpropper. For selvom blodets hje indhold af kolesterol ger risikoen for at f en blodprop, er det ikke madens kolesterol, der bestemmer hvor meget kolesterol du har i blodet. De afgrende ernringsmssige faktorer for kolesteroltallet er derimod energiindholdet, mngden af og typen af kostfibre, og forholdet mellem de tre typer fedt i kosten: mttet, enkeltumttet og flerumttet fedt.
Det mttede fedt er det virkeligt farlige for hjertet og kredslbet. Det fr blodbanerne til at kalke til og ger blodets tendens til at danne blodpropper. Derimod er enkelt- og flerumttet fedt sundt og modvirker de skadelige virkninger af det mttede fedt. Mttet fedt findes i store mngder i f.eks. smr og andet mlkefedt, nogle margariner og fedt kd. Enkeltumttet fedt findes i f.eks. olivenolier, ndder og avocado, mens flerumttet fedt findes i f.eks. solsikkeolie og majsolie.
Det flerumttede fedt (n-6, linolsyre) har en bedre effekt p kolesteroltallet end enkeltumttet fedt.
Hvis blot kostens indhold af mttet fedt er lavt, s kan kosten godt indeholde store mngder kolesterol, uden det er skadeligt. Det betyder, at man roligt kan spise g og indmad, der indeholder meget kolesterol men ikke srlig meget fedt. Kostens fedtkvalitet har nemlig langt strre betydning for kolesteroltallet end bde fedtmngde og kolesterolmngde.
Det er kun mennesker, der har fet konstateret for hjt kolesteroltal der med fordel ogs kan tnke p at holde igen med kolesterolindtagelsen. |
|
 |
|
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
|
|
 |
|
|
