 |
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
 |
|
|
Probiotika
Et probiotika er kosttilskud af levende mikroorganismer, der kan have en positiv indflydelse p dyr eller mennesker ved at forbedre balancen i den mikroflora, de har i kroppen - for eksempel mave tarm-floraen.
Probiotikas sundhedseffekt
Der er stor uenighed om, hvorvidt probiotika er godt for vores helbred. Det skyldes til dels, at der kun findes f gode studier af probiotikas virkning p mennesker. Samtidig er det kun ganske f bakteriekulturer, der har den nskede sundhedsmssige effekt i forhold til det store antal bakterieprodukter, der er afprvet. Alligevel markedsfres en lang rkke probiotiske produkter p deres evne til at lindre eller kurere flere forskellige sygdomstilstande, selv om beviserne i flere tilflde er mangelfulde.
Listen over de pstede gavnlige effekter af probiotika er lang. Her kan du lse om nogle af de lidelser, probiotika hvdes at modvirke:
Diarr og andre mave tarm-lidelser
Probiotika anvendes i stor udstrkning til at forebygge og lindre diarr, for eksempel i forbindelse med ferierejser. Men forskningen i effekten af probiotika p mave tarm-lidelser er fuld af modstridende resultater og der er ingen sikre beviser for, at probiotika virker effektivt mod diarr hos voksne. Det eneste tilflde, hvor probiotika har en rimelig veldokumenteret effekt mod diarr er hos spdbrn med rotavirus infektion. Her har bde en japansk bakteriekultur, Yakult Shirota, og Lactobacillus rhamnosus LGG vist sig at kunne forkorte sygdomsperioden. Flere undersgelser antyder, at probiotika kan vre et effektivt middel mod betndelsestilstande i mave tarm-systemet som for eksempel Crohn's sygdom.
Krft
I laboratorieforsg har bakteriestammer som Lactobacillus acidophilus NCFM og Lactobacillus GG vist sig at modvirke forekomsten af krft i tyktarmen. Der er dog ingen undersgelser, der viser, om det holder stik i virkeligheden og om det i s fald vil virke p mennesker.
Laktoseintolerans
Personer der lider af laktoseintolerans, mangler det enzym, der nedbryder mlkesukkeret i mejeriprodukter. Indtagelsen af mlkesukker vil derfor medfre kronisk diarr, luft i maven og mavesmerter. Bakterien Lactobacillus acidophilus NCFM har i flere forsg vist sig at kunne lindre symptomerne ved Laktoseintolerans ved at hjlpe til med at nedbryde mlkesukkeret i tarmen.
Forhjet kolesterol
Siden 1970'erne har probiotika haft ry for at kunne nedbringe mngden af det skadelige kolesterol i blodet, men pstanden er baseret p mangelfulde undersgelser og modstridende resultater og er derfor ikke endelig dokumenteret.
Der er ingen beviser for, at probiotika har en gavnlig effekt p sunde mennesker. Samtidig har forskerne kun ringe viden om eventuelle negative effekter af probiotika.
Probiotika i Danmark
I Danmark findes probiotika i form af grede mejeriprodukter som yoghurt og A38. Samtidig findes de som frysetrrede bakterier i hndkbsmedicin mod diarr.
Mikroorganismer i probiotika
Det er isr mlkesyrebakterier, der anvendes i probiotika - srligt visse typer Lactobacillus og Bifidobacterium - men ogs Streptococcus og visse gr- og skimmelsvampe anvendes. Bakterien Lactobacillus rhamnosus LGG er til dato den bakterie, der er mest anerkendt for sin probiotiske virkning.
Sdan virker probiotika
For at kunne virke som probiotikum skal en mikroorganisme vre i stand til flgende:
Hnge fast, overleve og formere sig
Den probiotiske organisme skal vre i stand til at hfte sig fast til cellerne i for eksempel tarmen, blive der gennem lngere tid og formere sig. De fleste probiotiske organismer er ude af stand til at blive "hngende" i tarmen og udskilles derfor som regel indenfor f dage efter indtagelse. Samtidig skal organismen kunne overleve nogle af de stoffer, som for eksempel mavesyre og galde, der slr de fleste udefrakommende mikroorganismer ihjel.
Skabe balance
Den probiotiske organisme skal kunne skabe balance i mikrofloraen i vrtsorganismen. Mikrofloraen er i balance, nr mikroorganismerne i tarmen har en sammenstning, der fremmer helbred og fordjelse og samtidig modvirker indtrngen af skadelige mikroorganismer.
Modvirke sygdomsfremkaldende organismer
Den probiotiske organisme skal kunne undertrykke tilstedevrelsen af sygdomsfremkaldende bakterier. Det kan for eksempel vre ved at optage den plads, de skadelige bakterier normalt ville have til rdighed eller ved at fremstille stoffer som eddikesyre, mlkesyre, hydrogenperoxid (brintoverilte) eller bacteriociner, der hmmer vksten af eller slr nrtbeslgtede bakterier ihjel.
Vre uskadelig
Den probiotiske organisme m ikke selv kunne fremkalde sygdom. For eksempel m den hverken vre krftfremkaldende eller kunne bevge sig ind i vrtens vv og dermed fremkalde infektion. I enkelte tilflde har personer med strkt svkket immunforsvar fet infektion af Lactobacillus. Samtidig m den probiotiske organisme ikke indeholde resistensgener i sit arvemateriale p grund af faren for, at de bliver overfrt til sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
Kilder: Gary RJ et al., "Effects of probiotics and prebiotics on blood lipids", British Journal of Nutrition, 80 (4), 1998, Suppl. 2, p. S225-S230; Goldin BR, "Health benefits of probiotics", British Journal of Nutrition, 80 (4), 1998, Suppl. 2, p. S203-S207; Reid G, "Minireview: The Scientific Basis for Probiotic Strains of Lactobacillus", Applied and Environmental Microbiology, 65 (9), 1999, p. 3763-3766; Saabye P, "Nye bakteriekulturer i mejeriprodukter", Fdevarenyt (1997).
Ls ogs om prbiotika
|
|
 |
|
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
|
|
 |
|
|
