 |
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
 |
|
|
At du ikke er syg betyder ikke ndvendigvis, at du er sund. Sundhed er mere og andet end fravr af sygdom. En vsentlig faktor for at opn sundhed er at spise de rigtige ting i de rigtige mngder. For at forklare det, kan man sammenligne kroppen med en bil, der ikke kan kre, hvis den ikke har fet det rigtige brndstof p. P akkurat samme mde fungerer kroppen ikke godt, hvis den ikke har fet det rigtige brndstof p. Menneskets brndstof kaldes nringsstoffer det vil sige de stoffer, vi fr nring fra. Det kan dels vre stoffer, der tilfrer kroppen energi og dels stoffer, der hjlper kroppen til at fungere bedre.
Det vil alts sige, at et menneske skal have tilfrt nringsstoffer for at fungere ordentligt. Disse fr vi fra den mad, vi spiser. Nr maden har vret igennem fordjelsessystemet, er den nedbrudt. Vi kan derefter udnytte de nringsstoffer, der er i maden. Nedbrydningen foregr ved, at maden findeles i munden af tnderne, hvorefter den glider ned i maveskken, hvor den blandes med mavesaft og findeles endnu mere. Nr maden har ligget noget tid i maveskken, glider den ned i tarmen, hvor de nedbrudte nringsstoffer opsuges. Herfra gr nringsstofferne over i blodet og transporteres med blodet hen, hvor kroppen har brug for dem. Hvis vi fr for meget energi, oplagres den som fedt. Hvis vi oplagrer for meget fedt, bliver vi tykke, hvilket medfrer at organismen bliver overbelastet, fordi vi vejer for meget. Selvom man ikke er tyk, kan man stadig godt leve usundt. Det kan vre fordi, man spiser nogle forkerte ting. Det glder derfor om at leve og spise sundt og ikke vre overvgtig.
De nringsstoffer, der giver kroppen energi, er kulhydrat, protein og fedt, og de stoffer der hjlper kroppen til at fungere bedre, er vitaminer og mineraler. Disse forskellige stoffer er kort beskrevet her nedenfor.
Kulhydrat
Kulhydrater findes i form af stivelse og sukker. Stivelse findes i grntsager, kartofler og kornprodukter (kornprodukter omfatter brd, morgenmadsprodukter, ris, pasta og bulgur). Grntsager, kartofler og kornprodukter er sunde, da de indeholder mange kulhydrater i form af stivelse, og samtidig har et lavt fedtindhold. Denne type kulhydrater kaldes derfor de gode kulhydrater. De gode kulhydrater skal vi helst spise mange af. Der findes ogs drlige kulhydrater, som vi ikke skal spise s mange af. De drlige kulhydrater kommer fra alle de sukkerholdige produkter som slik, chokolade, is, kager og sodavand. Samtidig med sukkeret fra alle disse sde sager, fr vi en lang rkke farvestoffer og smagsstoffer, som vi ikke har brug for. Selvom vi sagtens kan klare os helt uden sukkeret fra disse produkter, bliver der alligevel spist og drukket enorme mngder slik, chokolade, is, kager og sodavand sikkert fordi mange mennesker synes, at det smager bedre end kartofler.
Forskellen p de gode (stivelse) og drlige (sukker) kulhydrater, er hvor hurtigt de optages i tarmen og kommer ud i blodet. De drlige kulhydrater optages meget hurtigt i kroppen, hvilket der ikke er nogen fordel ved, da det dels giver store udsving i blodsukkeret (sukkerindholdet i blodet - der helst skal ligge konstant), og dels ikke giver en srlig god mthedsfornemmelse. Hvis man ikke opnr en ordentlig mthedsfornemmelse, spiser man noget mere, hvilket kan medfre, at man indtager mere energi, end man har brug for, og s bliver man tyk. Derfor drejer det sig om at spise mad, hvor en stor del af energien kommer fra de gode kulhydrater, da disse tager lngere tid at nedbryde i maveskken og i tarmen, og derfor holder blodsukkeret mere konstant og giver mthedsfornemmelse lngere.
Protein
Protein er et meget vigtigt nringsstof, da det dels bruges til at danne energi og dels er med til at opbygge hele organismen. P grund af proteinets opbyggende virkning er det meget skidt at mangle protein under opvksten. Protein kan vre af animalsk eller vegetabilsk oprindelse. Animalsk protein kommer fra dyr og findes i eksempelvis g, mlk, ost, kd, fisk og skaldyr. Vegetabilsk protein kommer fra planter og findes i eksempelvis rter, bnner (sojabnner, hvide bnner og brune bnner), ris, grahamsgryn og havregryn. Proteiner er med til at vedligeholde kroppens forskellige vv. Derfor er det vigtigt at spise noget fra denne kategori i hvert hovedmltid. Protein behver dog ikke at udgre en specielt stor del af mltidet, da blot en lille mngde protein af god kvalitet sikrer, at mltidets samlede proteinkvalitet bliver god. Det er ikke ndvendigt at spise animalske fdevarer for at f protein nok. Man kan godt vre vegetar og f tilstrkkeligt protein, men dette krver dog, at man er opmrksom p at udvlge fdevarer fra planteverdenen med et hjt proteinindhold. Derudover kan man supplere med g, mlk og ost.
Fedt
Fedt er det nringsstof, der indeholder mest energi, faktisk er der dobbelt s meget energi i 100 gram fedt som i 100 gram kulhydrat. Det vil sige, at man skal passe p med at spise for meget fedt, da man hurtigt indtager for meget energi og dermed risikerer at blive tyk. Det kan vre svrt at se, hvor meget fedt der er i en fdevare med mindre det er smr, olie eller margarine, der er nsten rent fedt. Man kan derfor tale om skjult fedt, der er det fedt, der ikke kan ses med det blotte je (eksempelvis er det svrt at se hvor meget fedt der i en ost, der jo kan indeholde fra 10% til 80% fedt). Man er derfor ndt til at lse p varedeklarationen hvor meget fedt der er i den pgldende fdevare. Industrifremstillet mad behver ikke at vre drligere end hjemmelavet mad, men man skal vre klar over, at fedt er billigere end for eksempel kd, og at det kan derfor godt betale sig for producenterne at skifte noget af kdet ud med fedt.
Det er ikke sundt at spise for meget fedt. Blandt andet er det meget usundt for blodrerne i kroppen at vre udsat for meget fedt, da fedtet kan aflejres i blodrevggen og ge risikoen for blodpropper, som man kan d af. Derudover vil et stort fedtindhold i maden ofte medfre, at man kommer til at veje for meget. Man bliver overvgtig, nr man indtager mere energi, end man har brug for, fordi kroppen oplagrer denne ekstra energi i form af fedt rundt om maven og andre steder p kroppen.
Vitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler er stoffer, vi skal have tilfrt kroppen fra den mad, vi spiser. Man kan ogs spise vitaminer og mineraler i form af en vitaminpille, men hvis man spiser sundt og varieret ret rundt, er det ikke ndvendigt.
Vitaminer er sm organiske stoffer, som vi skal have tilfrt kroppen i meget sm mngder. De er ndvendige for en lang rkke funktioner i kroppen, blandt andet stofskiftet. Vi kan ikke selv danne vitaminer i kroppen, og vi er derfor ndt til at f dem tilfrt via maden. Man deler vitaminerne op i vandoplselige (B-vitaminer og C-vitamin) og fedtoplselige (A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin).
Mineraler er grundstoffer, der er livsndvendige for os. Ligesom vitaminerne fr vi mineralerne fra den mad, vi spiser, da vi ikke selv kan denne dem. Mineraler er eksempelvis natrium, kalium, kalcium, magnesium, jern, jod, mangan, kobber, zink, krom, fluor, selen og silicium. Det kan vre svrt at afgre om man fr vitaminer og mineraler nok. Hvis man mistnker at man ikke gr, br man opsge sin lge.
-->
|
|
 |
|
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
|
|
 |
|
|
