 |
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
 |
|
|
Vi taler ikke s meget om det, fordi det handler om noget s personligt som tissemnd. Tissemnd, der bliver skret i. Hvert r bliver omkring 300 drengebrn omskret herhjemme.
Det er primrt jdiske og muslimske drenge. Og indgrebet udfres af kulturelle eller religise grunde. Men det er et brud p barnets integritet, og derfor br det forbydes, mener Kitt Louise Strand, medlem af Etisk Rd:
Disse drenge har brug for beskyttelse. Vi kan ikke sidde konsekvenserne overhrig. Det prger dem for livet med blandt andet nedsat flsomhed.
Kitt Louise Strand tilfjer, at indgrebet p brnene er i strid med FN-konventionerne.
Religist dogme
Hun har stor respekt for et behov for at markere overgange i livet, men mener, at dette indgreb er et religist dogme, som skal udfordres, fordi tankegangen bag er oldnordisk.
Bevggrundene for at gre det er forldet, hygiejnen er intet problem i dag. Det er ikke etisk forsvarligt anno 2007 ikke at gribe ind. Hele kroppen har en funktion svel jenlg som forhud, siger Kitt Louise Strand.
Hun nsker ikke at banke et forbud hurtigt igennem, men vil gerne g den pne vej ved at rejse debatten og pvirke forldrene til disse brn i frste omgang. Men lykkes det ikke at udfordre deres nske om omskring med viden, m der et forbud til som vi fik det med srloven mod omskring af pigebrn i 2003.
Der er en mening med slimhinder
Etisk Rd har ikke behandlet sprgsmlet og har derfor ingen samlet holdning til omskring.
Men formanden, lge Ole Hartling, finder indgrebet forkert, fordi der er en mening med, at slimhinder i kroppen er beskyttet af hud. Forhuden har en fysisk funktion, og den mistes ved omskring:
Jeg vil gerne medvirke til at beskytte drengenes ret til selv at bestemme, om de vil omskres senere i livet. Eller ogs m man markere det som en rent symbolsk handling, siger formanden og henviser til nogle amerikanske jder, der har fundet p en light udgave af ritualet, sledes at de kun prikker i tissemanden med en nl for at f det afgrende blod til at lbe, men bevarer forhuden intakt.
Amneh Hawwa, lge, gynkolog og sexolog, har svrt ved at se, hvad det danske samfund skulle f ud af et forbud mod omskring.
Folk vil fortstte med traditionen, selv om det blev forbudt. Jeg frygter, hvad der ville ske, hvis det ikke var muligt at f udfrt p autoriserende klinikker. Forldrene ville heller ikke tage deres barn p hospitalet, hvis der efterflgende kommer bldning eller andre komplikationer, siger Amneh Hawwa, der selv er muslim.
Problem for integrationen
Hun mener, at et forbud blot vil medvirke til et yderligere anspndt klima herhjemme, hvor debatten i forvejen gang p gang drejer sig om at afskaffe den muslimske kultur og traditioner uanset om det er trklder eller andre ritualer:
Et forbud mod omskring vil vre et signal om, at vi ikke vil acceptere muslimske og jdiske skikke. At man nsker at tilintetgre kulturelle normer. Det vil ikke vre godt for integrationen. Derfor frygter jeg debatten om omskring.
Kitt Louise Strand mener, at vi har undslet os debatten om drengebrnene alt for lnge:
Vi har med rette bandlyst omskring af pigebrn. Indgrebet mod drengene kan ikke ligestilles, men de skal hjlpes ogs selv om vi lber den risiko at trde nogen over terne.
Etisk Rd og Brnerdet holder i dag debatdagen Kroppen hvem bestemmer, der ud over omskring kommer til at handle om tatoveringer, piercinger og kosmetiske indgreb p ganske unge.
Af Gitte Svanholm
Kilde:Politiken
Mad og sundhed
-->
|
|
 |
|
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
|
|
 |
|
|
