 |
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
 |
|
|
Hvad har kokain, amfetamin, hasardspil, sex, motion og en fantastisk forrsdag til flles?
En del, hvis man ser det fra hjernens synsvinkel. De nvnte stimulanser og aktiviteter udlser nemlig basale mekanismer i hjernen, der fr os til at have det godt. Alle rammer de vores belnningssystem, men som bekendt er kun sex, motion og solskin sundt for os.
Stoffer, alkohol og spil er derimod et misbrug af et urgammelt system i hjernen, der lrer os at overleve.
Netop fordi det er s basalt, er afhngighed af stimulanserne ikke til at slippe af med igen for hjernen. Prcis som den aldrig glemmer, hvordan man krer p cykel.
Kodeord: Dopamin
Det var lren, da Kbenhavns Universitet bd velkommen til den 10. hjerneuge i Danmark. I festsalen p Vor Frue Plads fortalte to hjerneforskere, en psykolog og en litteraturkritiker om Den afhngige hjerne.
Kodeordet er dopamin. Et skaldt signalstof, en af de kemiske forbindelser, som hjerneceller bruger til at sende signaler til hinanden. De yderste tre millimeter af hjernen er den sofistikerede, tnkende og planlggende del af hjernen. Her hersker signalstoffet serotonin. Nr der er uro i serotoninsystemet, kan vi blive deprimerede, og det er det system, depressionspiller som Cipramil rammer.
de, bolle og sls
Dopaminens rige ligger dybere i hjernen. Lngere inde rent fysisk, der hvor hjernen bliver gammel og dyrisk. Det er dr, det strengt ndvendige for et godt liv defineres.
Som hjerneforsker Albert Gjedde fra Aarhus Universitet forklarede, s handler det om at de, sls, bolle og s finde mening med det hele.
Dopamin er det stof, der gr ting meningsfulde for os.
Det styrer hjernens center for belnning. Nr der udlses dopamin, fr vi det godt. Og det motiverer os til at gre de ting, der udlser dopamin. P den mde er dopaminen grundstammen i et meget strkt indlringssystem i vores hjerne. Nr vi fr det godt af at have sex, spise og bevge os, er det, fordi det er aktiviteter, der ger vores chancer for at overleve lnge nok til at stte afkom i verden.
Altid vre misbruger
Men s er det, rusmidlerne kommer ind. P hver deres mde ger de mngden af dopamin i hjernen. Fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udlser dopamin, som noget, der skal efterstrbes, bliver et misbrug indlrt i hjernen lige s strkt som evnen til at lbe, cykle eller tilfredsstillelsen ved at stille sult.
En kunstig stimulering af dopaminsystemet skaber et perverteret system. Alkoholikere og narkomaner vil altid vre misbrugere, ogs selv om de er afvnnede, forklarede psykolog Anders Gade fra Kbenhavns Universitet.
Men hjernens mde med den moderne verden er ikke kun nedbrydende. For at overleve har vi brug for at lre om vores omgivelser, s vi forstr dem bedre. Ny viden og aha-oplevelser udlser ogs dopamin. Som Albert Gjedde sagde:
Kunst, religion og videnskab er ogs effekter af den trang til at finde mening med og forst verden omkring os, som dopamin skaber.
Af Morten Jastrup
Kilde:Politiken
Mad og sundhed
-->
|
|
 |
|
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
|
|
 |
|
|
