 |
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
 |
|
|
Danske kvinder har svrt ved at slukke cigaretterne. Og det p trods af skrmmekampagner, masser af information og rygeforbud bde p arbejde og i restauranter.
Vi ved udmrket godt, at det er usundt, og indenfor de sidste fem r er det ogs blevet rigtig besvrligt at vre ryger. Alligevel fortstter vi.
- Normalt er det altid kvinderne, der flger opfordringerne for sund levevis. Det er altid kvinderne, der artigt flger bde kost- og motionsrd. Derfor er der ekstra god grund til at undre sig over, at de ikke er srligt lydhre overfor advarslerne i mod rygning, siger psykiater og lektor i medicinsk kvinde- og knsforskning ved Kbenhavns Universitet Birgit Petersson.
Rygning bruges som en stressdmper. Og sagen er, at kvinder rent faktisk har brug for en stressdmper, siger psykiater Birgit Petersson.
Hun mener, at det er katastrofalt sjldent, at man bruger de erfaringer, der er gjort i forebyggelsen af rygning, og kigger p hvorfor kvinder ryger.
- Rygning bruges som en stressdmper. Og sagen er, at kvinder rent faktisk har brug for en stressdmper. Alle undersgelser viser, at kvinder er mere stressede end mnd. rsagen er den gode gamle med, at kvinder har dobbelt job, fordi de bde skal passe hjem og arbejde, forklarer Birgit Petersson.
- Rygningen er udtryk for et behov. Et behov som bde handler om at f en pause, men ogs om socialt samvr. Derfor skal rygningen erstattes af andre stressnedsttende alternativer, hvis det skal virke, siger Birgit Petersson, der synes at tidens heksejagt p rygerne er helt uanstndig, ogs selv om hun er ikke ryger og slet ikke bryder sig om rg.
- Den kriminalisering, vi udstter rygerne for i jeblikket, grnser sig til det uanstndige. Jeg mener simpelthen ikke, at vi som samfund kan vre det bekendt. Og i virkeligheden sker der kun det, at vi stresser rygerne yderligere, siger Birgit Petersson.
Fortstter forbuds-strategien overfor rygerne, vil vi i fremtiden se endnu flere stressrelaterede reaktioner hos kvinderne.
- Fjerner man rygepauserne uden at erstatte dem med andre pauser, betyder det helt konkret, at vi ikke fr de pauser, vi har behov for. Og at kvinderne er stressede nok i forvejen, kan man se ved, at flere og flere brn fdes for tidligt p grund af stress. Vi ser ogs flere tilflde af depression, som er en typisk kvinde reaktion p stress, siger Birgit Petersson.
En anden vsentlig rsag til, at kvinderne har svrt ved at skodde cigaretterne kan skyldes tidens sknhedsideal. Hos Krftens Bekmpelse har man nemlig erfaring for, at kvindelige rygere er bekymrede for at tage p i vgt, hvis de holder op med at ryge.
- Bekymringen for at tage p i vgt, forhindrer mange kvinder i at holde op med at ryge. Og en del kvinder siger, at hvis de tager for meget p i vgt, s begynder de at ryge igen, siger psykolog fra Krftens Bekmpelses Tacha Reinhold Hansen.
Strstedelen af de kvindelige rygere tnder den frste cigaret i en meget ung alder.
- Typisk starter de allerede i niende klasse, og p det tidspunkt er kroppen ikke frdig udviklet. Rygningen bremser den naturlige udvikling af kroppen, s en del af de kilo, man tager p ved et rygestop, kan handle om, at kroppen blot fr en mere kvindelig facon. Desvrre har nogle kvinder vnnet sig til at se sig selv i en ungpige-tynd udgave, og derfor oplever de et par ekstra kilo som meget uvelkomne, forklarer Tacha Reinhold Hansen, der ogs bekrfter at nikotin til at starte med har en angst- og stressdmpende effekt.
- Men at bruge nikotin til at dmpe angst og stress er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. Kroppen bliver hurtig afhngig af nikotin, og s fr man angst og uro, hvis den ikke fr sit nikotin, siger Tacha Reinhold Hansen, der mener, at nogle kvindelige rygere nrmest oplever cigaretten som deres ven.
- Den er rygernes problemlser nummer 1. Med en cigaret i hnden fler de sig bedre rustet til at klare udfordringer. Derfor gr jeg altid opmrksom p, at ikke-rygere jo har de samme problemer, og de klarer dem uden en cigaret. Mske er det ligefrem lettere for ikke-rygere, fordi de slipper for at kmpe med nikotintrangen, siger Tacha Reinhold Hansen.
Heller ikke hos de helt unge kvinder har skrmmekampagnerne haft den effekt, man havde hbet p. De kaster sig nemlig stadig over cigaretterne.
- Det handler om ungdommeligt overmod. Unge vil nok altid prve grnser af, og for dem har det nsten hjstatus at lbe en risiko, som man jo gr nr man ryger, siger Birgit Petersson.
Af PIA OLSEN
Kilde:Bt
Lagt p www.bt.dk den 5. februar 2007 kl. 9:20.
-->
|
|
 |
|
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
|
|
 |
|
|
