 |
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
 |
|
|
Rygmarvens muskelkontrol fungerer helt anderledes, end hidtil antaget.
Bag opdagelsen str to danske forskere fra Panum Instituttet ved Kbenhavns Universitet, Jrn Hounsgaard og Rune W. Berg - samt den litauiske forsker Aidas Alaburda fra Vilnius' Universitet.
I omkring 100 r har lgevidenskaben antaget, at musklerne hos dyr og mennesker koordineres af en slags vekselvirkning. Forenklet udtrykt har teorien har vret, at de nerveceller i rygmarven, der styrer muskelfunktioner og bevgelser, enten kan have en hmmende eller en fremmende funktion.
Nr et menneske eksempelvis nsker at bje armen, skulle det efter den gamle teori kunne lade sig gre, fordi nervecellerne til de muskler, der kan udfre den diametralt modsatte bevgelse - alts i dette tilflde strkke armen - samtidig hmmes.
Vekselvirkning med nerveceller
Men den holder ikke, siger de tre forskere. De har nemlig bevist, at muskelkoordinationen frem for at vre baseret p vekselvirkning er produktet af en kompleks proces i rygmarvens nerveceller. Disse celler, der arbejder i store informationsnetvrk, viser sig at fungere i en slags 'anarkistisk' harmoni, hvor de konstant bombarderes af bde hmmende og fremmende signaler.
Hvordan alle disse modstridende beskeder i sidste ende alligevel frer til, at en rask person kan udfre de bevgelser, han eller hun nsker, er indtil videre en gde, siger Jrn Hounsgaard.
Forskernes opdagelse offentliggres torsdag ligeledes i det ansete videnskabelige tidsskrift Science
Sammen med sine to kolleger udfrte Jrn Hougaard forsg p kolonier af levende rygmarvsceller fra sumpskilpadder. Sumpskilpadden har et ekstremt lavt iltbehov, og derfor kan dens celler holde sig levende i et laboratoriemilj ganske lnge, fortller Jrn Hounsgaard:
Skilpadder minder om hjernen
Cellerne var faktisk levende i omkring en uge, og det ville man aldrig kunne opleve med celler fra for eksempel mus.
Ved at ndre lidt p nogle kendte analysemetoder lykkedes det forskerne at studere aktiviteten i skildpaddernes rygmarvs-nerveceller. Og efter en tid kiggede de p hinanden og sagde: Jamen, det her minder jo om hjernen!
Den samme form for signalbombardement finder man i hjernebarkens nerveceller. Hidtil har man troet, at det var helt specifikt for hjernens funktionsmde. Men noget kunne godt tyde p, at vi her har at gre med et princip for, hvordan et netvrk af mange nerveceller er ndt til at vre skruet sammen. Den viden kan vre nyttig, blandt andet for bedre at forst sygdomme i menneskets nervesystem, siger Jrn Hounsgaard.
Af Henrik Larsen
Kilde:Politiken
Mad og sundhed
-->
|
|
 |
|
|
opskrifter sund frisk glad positiv energi mad sundhed slank vgt vgttab
|
|
|
 |
|
|
