Det varer lnge, inden der kommer politisk enighed i hele EU om et forbud
mod de antibiotiske vkstfremmere, forudser Landbrugsrdet prsident Peter
Gmelke. P et mde med den danske presse i Bruxelles den 11.9.
understregede Peter Gmelke, at Danmark ikke kan handle isoleret i sprgsmlet
om anvendelsen af vkstfremmerne. Han udtrykte rgrelse over, at det
frivillige stop for anvendelsen til slagtesvin, kalve og kyllinger, som
landbruget indfrte fra rsskiftet er blevet overset, selv om det tegnede sig
for 70% af det samlede forbrug.



Vi vil sigte mod et totalt stop inden for den nrmeste fremtid. Det bliver
ikke til jul. Nr det sker, skal det vre p en trovrdig fornuftig mde,
sagde Peter Gmelke.



Svensk succes

Modsat pstande fra det danske landbrugs top, faldt det samlede forbrug af
antibiotika i Sverige markant, da svenskerne i 1986 forbd brugen af
antiobiotiske vkstfremmere, skriver Politiken (12.9.).



Da vi indfrte forbuddet, var det rlige forbrug p 40-50 ton, og nu er
det p under 20 ton, siger laboratorieveterinr Christina Greko fra
Statens Veterinrmedicinske Anstalt i Sverige til avisen.



Senest gentog Landbrugsrdets prsident, Peter Gmelke, pstanden om, at et
pludseligt stop for anvendelsen af vkstfremmere vil medfre en stigning i det
samlede forbrug af antibiotika p pressemdet i Bruxelles. Ogs her henviste
han til erfaringerne fra Sverige.



Christina Greko bekrfter, at forbruget af antibiotika til behandling ganske
rigtigt steg i klvandet p forbuddet, men hun understreger, at det samlede
forbrug af antibiotika i landbruget aldrig har vret hjere end 30 ton siden
1986. Medicinalindustrien og landbruget har brugt store ressourcer p at
vise, at forbuddet var en katastrofe, men det viser vores statistikker ikke,
siger Christina Greko, som ogs peger p, at landbruget nu har fet
indarbejdet nye arbejdsmetoder, hvor der lgges strre vgt p god hygiejne,
foder og beskyttelse mod sygdomme.



Uenighed om rsag til ddsfald

Professor dr. med. Niels Hiby, Rigshospitalet, gik i TV2-magasinet,
Dags Dato (13.9.) i rette med meldingerne fra Statens Serum Institut om, at
Danmark i sommer havde sit frste ddsfald forrsaget af salmonella DT 104.
Niels Hiby fremhvede ogs, at den bakterie, som kvinden var inficeret med,
ikke var resistent, men fuldt flsom over for den gngse behandling af
antibiotika.



Overlge Peter Gerner-Smidt, Statens Serum Institut, bekrfter over for
Information (RB) (14.9.), at DT 104 ikke var den direkte ddsrsag. Hun dde
som flge af komplikationer til infektionen, men patienten var formodentlig
ikke dd, hvis hun ikke havde vret inficeret med netop DT 104, vurderer Peter
Gerner-Smidt.



Henrik Wegener, som er leder af Dansk Zoonosecenter, mener, at Niels Hiby
begr den fejl, at han vurderer sprgsmlet om bakteriens resistens p
baggrund af laboratorietestning. I selve behandlingen af patienten viste
bakterien sig ikke at vre modtagelig for antibiotika. Vi har set det i seks
til syv andre tilflde, hvor mennesker ikke har kunnet behandles med
antibiotika fra den skaldte kinolon-gruppe. Der skal bruges andre metoder end
de traditionelle laboratorieundersgelser til at afslre bakteriens resistens,
siger Henrik Wegener til Ritzau (14.9.).



Registrering

Sundhedsminister Carsten Koch vil anmode Sundhedsstyrelsen om at se p,
hvordan der kan skabes overblik over antallet af danskere, der bliver syge eller
dr af sygdomsfremkaldende bakterier i vore fdevarer, oplyser Pol. (12.9.).



I dag indberettes der allerede en del, men det er meget usystematisk og til
brug for forskning. Vi skal undersge, om det kan gres mere systematisk,
siger ministeren.

Kilder: Politiken (12.9.); Information (RB) (14.9.).