Mad Opskrifter | Nyheder | Leksikon | Slanke kursus | Debat forum | Tilmeld Nyhedbrev | Afmeld Nyhedbrev
Forsiden Mad Opskrifter Slanke kursus Leksikon Nyheder Spørg Frederik Debat forum Login her
Artikler Tilbage
Artikelarkiv
Global diabetes-epidemi truer
Salmonella fra friske æg
Nye beregninger af omkostninger ved kolesterolbehandling
Nej til generelt tilskud til kolesterolmedicin
Sundhedsvurdering af lovforslag
Skandinavisk information om alkohol og helbred
Franske restriktioner mod fedmemedicin
Kaffe og blodpropper
Debat om medicin til børn og unge
Gulerødder til forebyggelse af tarmkræft
Print Artiklen
Mad & Sundhed.dk
Global diabetes-epidemi truer


International diabetesorganisation advarer mod de helbredsmæssige og økonomiske
følger af den epidemi-agtige globale spredning af aldersdiabetes. Antallet af
diagnosticerede aldersdiabetikere i Danmark øges årligt med 5-10.000, svarende
til en vækst på omkring 10%.

Type 2-diabetes (aldersdiabetes) opfattes ofte som en mindre alvorlig sygdom
end type 1-diabetes (insulinkrævende sukkersyge), fordi den bryder ud senere og
som regel kan reguleres uden insulin. Faktum er imidlertid, at type 2-formen
repræsenterer et langt større samfundsproblem - både fordi man de senere år
har konstateret en epidemiagtig vækst i antallet af syge, og fordi symptomerne
ofte er så svage, at forebyggelsen af de alvorlige følgesygdomme som hjerte-/karlidelser,
nyre-komplikationer, blindhed og amputation ikke sættes ind i tide.



International Diabetes Federation (IDF) gennemførte den 14.11. en "World
Diabetes Day 1995" med fokus på den globale trussel fra type 2-diabetes og
med en løftet pegefinger til myndighederne i verdens lande om, at kun en
opprioritering af informations- og uddannelsesniveauet i befolkningen og blandt
ansatte i sundhedsvæsenet kan forhindre en eksplosionsagtig spredning. Det
talmateriale, som IDF lægger frem i forbindelse med kampagnen, virker da også
mere end skræmmende:



  • Siden 1988 er antallet af diagnosticerede diabetikere
    tredoblet til over 100 mio. mennesker, svarende til omkring 6% af verdens voksne
    befolkning. 

  • I år 2010 anslås det, at antallet vil være vokset til 240
    mio. med en vækstrate på op til 400% i særligt udsatte områder i den tredje
    verden.

  • I Europa er diabetes i dag den væsentligste årsag til nyresvigt og
    blindhed.

  • I USA udgør diabetes-komplikationer den største post på det
    samlede sundhedsbudget med årlige udgifter i størrelsesordenen 91,8 mia. USD.

  • Globalt set har højst hver anden type 2-diabetiker fået sygdommen
    diagnosticeret - i en række u-lande er det kun mellem 20 og 25%.

IDFs opfordring til øget information og uddannelse sker med henvisning til, at
en indsats på området skønnes at ville kunne forhindre 80% af alle
diabetes-komplikationer og 70% af alle akutte såkaldte syreforgiftninger.
Situationen er dramatisk i en række u-lande, men undersøgelser har også afsløret,
at kun 10% af USAs diabetikere har modtaget oplæring i selv-regulering af
sygdommen.



Situationen i Danmark



- Tallene fra IDF er præget af udviklingen i en række lukkede samfund fra især
den tredje verden, hvor den arvelige faktor spiller en større rolle for
udviklingen, og de kan derfor ikke direkte overføres til Danmark, understreger
direktør i Diabetesforeningen, Flemming K. Johansen, over for SUNDHEDSDEBATTEN.



Der foregår ingen systematisk registrering af forekomsten af diabetes i
Danmark, men ud fra data fra bla. sygehusene og amterne skønnes det, at der er
ca. 100.000 type 2-diabetikere, og at der kommer mellem 5.000 og 10.000 nye til
om året. - Derfor forudser vi, at antallet vil være fordoblet om ca. 12 år -
med mindre man gennem forskningen kan få identificeret højrisiko-gruppen og iværksat
en særlig indsats for at forhindre udbrud og følgeskader af sygdommen, siger
direktøren.



Man kender ikke årsagen til, at type 2-diabetes udvikles, men man véd, at den
arvelige disposition spiller en overordentlig stor rolle. - Fra det danske
tvillingeregister, som vi har været med til at finansiere, véd vi, at hvis en
enægget tvilling udvikler type 2-diabetes, er det nær ved 100% sikkert, at den
anden også gør det. For insulinkrævende diabetes er sandsynligheden kun 8%.



Skønsmæssigt lider omkring 30% af befolkningen af glukose-intolerance, dvs. en
defekt i sukkerstofskiftet, og det er fra denne gruppe, at type 2-diabetikerne
rekrutteres. Type 2-diabetikerne producerer som regel rigeligt insulin, men
cellernes evne til at udnytte insulinet er svækket.



Den lægevidenskabelige interesse for type 2-diabetes er af nyere dato. For fem
år siden støttede Diabetesforeningen ingen forskningsprojekter om emnet - i
dag omhandler omkring halvdelen af de støttede projekter type 2-diabetes.



- Familiær tendens til forhøjet blodtryk og overvægt indikerer forhøjet
risiko, men forskningen drejer sig i høj grad om at få identificeret nogle
sikre indikatorer på de fem-seks forskellige former for type 2-diabetes, vi
kender.



Som for udbredelsen er der heller ingen sikre tal for omfanget af ikke-opdagede
tilfælde af aldersdiabetes i Danmark, men procenten er formodentlig markant
lavere end IDFs tal.



- Vore læger er dygtigere til at opdage sygdommen end i de fleste andre lande,
men også i Danmark er det relevant at arbejde på at fremme en tidligere
diagnosticering. Sundhedsstyrelsen konkluderede i fjor i fuld overensstemmelse
med de praktiserende læger, at der var et massivt behov for efteruddannelse af
lægerne på dette område - så det ville være underligt, hvis vi ikke sagde
det samme, siger Dibetesforeningens direktør.



Foreningen har i år via apotekerne distribueret en håndbog om aldersdiabetes i
et oplag på 110.000 eksemplarer. Endvidere har foreningen udarbejdet en pjece
til de praktiserende læger. Til foråret udsendes en diabetes-dagbog, som er
udarbejdet i samarbejde med praktiserende læger. Dagbogen skal først og
fremmest anspore diabetikerne til selvregulering af sygdommen, men også tjene
til at formidle lægens og diabetikerens dialog om sygdommen.



- Jo bedre uddannede aldersdibetikerne selv er, jo større chance vil der også
være for, at pårørende og bekendte, som har sygdommen uden at vide det, vil
blive opmærksomme på symptomerne, slutter Flemming K. Johansen.

Slank & gravid 16/08/2010
Sommermad til den slanke linje 05/07/2010
Rigtige venner taber sig sammen 31/05/2010
Hver fjerde overvægtig er socialt isoleret 10/05/2010
Hurtig og sund middagsmad 06/04/2010
Ingen hjælp til vægttab på jobbet 29/03/2010
Kom så du gamle, nu skal vi hjem! 17/03/2010
Tab 10 kilo inden bikinisæsonen 15/03/2010
Fedmeoperationer kan give mavesår 09/03/2010
Lev længere! 03/03/2010
Voksende socialt pres på overvægtige 02/03/2010
Sødt uden sukker 01/03/2010
Knap 1 mio. store danskere koster 14 mia. 01/03/2010
Ung & Slank 15/02/2010
Bliv let og glad 26/01/2010
Den gode, originale smag med et lavt fedtindhold 25/01/2010
Har du diabetes uden at vide det? 19/01/2010
Tommelfingerregler til danske vinelskere 16/12/2009
Ny genial sutteflaske 06/02/2009
Sådan får du mest D-vitamin 30/01/2009
Brugernavn:
Adgangskode:
Glemt brugernvn, eller kodord?
5 Nyeste indlæg i debatforumet
Hej.. (2)
afmelding (6)
afmelding (16)
Slankekursus med op... (11)
Forbrændningskuren (0)
5 Mest læste indlæg i debatforumet
Nem og sund morgenmad (13)
fastfood - hvad er ... (7)
Raw Food (3)
Strit,Mudi,Karen Ma... (13)
Økologisk catering ... (3)
Deltag i debatforumet og fa hjålp af andre brugere til bade vågt, kost og motion - HER