En to-årig undersøgelse gennemført i Frankrig, Storbritannien, Holland,
Belgien og Schweitz, "The International Primary Pulmonory Hypertension
Study" (IPPHS), har bekræftet en mistanke om en sammenhæng mellem
indtagelsen af anoreksika - appetitdæmpende amfetamin-deriviater til behandling
af fedme - og udvikling af primær pulmonal hypertension (PPH), oplyser Scrip
(23.5.). De franske lægemiddelmyndigheder har som følge af undersøgelsen
underrettet de franske læger om, at de kun må udskrive anoreksika som andet
behandlingsvalg efter mislykket diæt-behandling af adipositas-patienter.
Endvidere må behandlingen ikke strække sig ud over 3 måneder, og præparaterne
må ikke anvendes i kombinationsbehandling.



Franske specialister understreger i en pressemeddelelse, at (IPPHS) bør tages i
betragtning, men problemstillingen skal anskues i en større sammenhæng. Fedme
bør behandles, da den indebærer øget risiko for bl.a. hjerte-/karlidel-er og
forhøjet dødsrisiko. Diæt er fortsat første behandlingsvalg, men generelt
kan den ikke-farmakologiske behandling ikke fremvise særligt tilfredsstillende
resultater, fremhæver specialisterne, som mener at risiko/benefit af den
medicinske behandling bør undersøges nærmere, inden der tages endelige
beslutninger.



PPH viser sig ved lokalt forhøjet blodtryk i lungeregionen, som medfører en
belastning af hjertets højre-side med risiko for hjertesvigt. Sygdommen er sjælden
- gennemsnitligt rammes én ud 500.000 indbyggere om året. Den har været sat i
forbindelse med bl.a. HIV-infektion og skrumpelever. Men det er i øvrigt ikke
muligt at pege på specifikke risikofaktorer for sygdommens udbrud.



I Danmark markedsføres to klasser af anoreksika - centralstimulerende og
ikke-centralstimulerende. Begge klasser sættes iflg. IPPHS i forbindelse med
forhøjet risiko for udvikling af PPH. En undtagelse er Nycomed DAKs
centralstimulerende anoreksikum, Letigen, der ikke er et amfetamin-deriviat, men
har efedrin som aktivstof. Letigen og det magistrelle lægemiddel Helsingør-pillen,
som også er efedrin-baseret, er markant markedsførende i Danmark.



Anoreksika-producenten Servier, som står bag IPPHS, har orienteret samtlige lægemiddelmyndigheder
i EU. Afdelingsforstander Kirsten Astrup, Sundhedsstyrelsens Lægemiddelafdeling,
oplyser til SUNDHEDSDEBATTEN, at sagen er under behandling. – Som det også
fremgår af Lægemiddelkataloget, har vi længe kendt til mistanken om forøget
risiko for PPH ved de ikke-centralstimulerende anoreksika, mens det er nyt, at
risikoen også eksisterer for flere af de centralstimulerende præparater.
Derfor overvejer vi, om vi f.eks. skal udsende en orientering til lægerne, men
har ikke truffet en endelig beslutning, siger hun.



Kirsten Astrup tilføjer, at anvendelsen af anoreksika i Danmark er langt mindre
end i Frankrig, og at anvendelsen i Danmark i forvejen er behæftet med
restriktioner om behandlingens varighed m.m. – Det sidste, vi har hørt, er,
at franskmændene vil indføre endnu mere vidtgående restriktioner, og det tror
jeg ikke, at vi umiddelbart er til sinds at følge, siger hun.

Speciallæge i intern medicin, Jens Lyngsøe, som er forfatter til Lægemiddelkatalogets
afsnit om anoreksika, har ikke set konklusionerne fra IPPHS, men mener at præparaterne
bør afregistreres, hvis undersøgelsen sætter afgørende spørgsmål ved deres
sikkerhed. – Den terapeutiske effekt er i forhold til grundig diætvejledning
ikke specielt overbevisende, og den holder erfaringsmæssigt dårligt efter
afsluttet behandling. Derfor mener jeg ikke, at man bør acceptere en fortsat
markedsføring, hvis risikoen for PPH er betragtelig, siger han til
SUNDHEDSDEBATTEN.