Debat om medicin til børn og unge
Omkring halvdelen af den medicin, der bruges til at behandle børn i Europa er aldrig blevet godkendt til børn. Derfor vil Institut for Rationel Farmakoterapi sætte gang i debatten på et offentligt møde i Lægemiddelstyrelsen.
– Vi synes, vi trænger til at få rusket op i debatten om medicinering af børn. Der er modsatrettede hensyn: Det er synd at lave medicinske forsøg på børn. Men det er også synd at behandle dem med medicin uden at vide, om den virker – og hvordan. Hvad er så mest synd?, siger Jens Peter Kampmann, der er leder for Institut for Rationel Farmakoterapi.
På et offentligt møde i Lægemiddelstyrelsen tirsdag sætter instituttet emnet børn og medicin på dagsordenen. Det sker fordi cirka halvdelen af den medicin, der i Europa bruges til at behandle børn, aldrig er godkendt til børn. Derudover er virkningen ikke undersøgt.
Man bliver nødt til at lave forsøg, hvor medicin afprøves på børn, fordi det er for risikabelt at lade være. Det mener Jens Peter Kampmann personligt. Det kan dog skabe både etiske og praktiske problemer.
– Mødet tirsdag er et debatmøde, fordi vi mener, det er vigtigt, at offentligheden forstår diskussionen, siger Jens Peter Kampmann.
Det er især brugen af depressionsmidler, såkaldte SSRI-midler, til børn og unge, der har sat debatten i gang. I december konkluderede EU’s lægemiddelkomité, at der er sikkerhedsproblemer i forbindelse med brugen af depressionspiller til børn og unge, fordi de ser ud til at øge risikoen for selvmordsadfærd, fjendtlighed og humørsvingninger.
– Diskussionen om depressionspillerne er et eksempel på de problemer, der er med medicin til børn, men problemet er generelt, siger Jens Peter Kampmann.
Omkring 2.200 børn og unge under 18 år er i behandling med depressionspiller.
Kilde: Inge Methling, Politiken, (06.02.05.), 1. sektion, s. 8.
|
